Mathilde Fibiger
Mathilde Lucie Fibiger (født 13. december 1830 i København, død 17. juni 1872 i Aarhus) var en dansk forfatterinde, der i sin debutroman Clara Raphael fremsa…
| Mathilde Fibiger Dansk litteratur Tidlig moderne gennembrud | |
|---|---|
 | |
| Personlig information | |
| Født | 13. december 1830  København, Danmark |
| Død | 17. juni 1872 (41 år) Aarhus, Danmark |
| Nationalitet | Dansk |
| Far | Adolph Fibiger |
| Mor | Margrethe Cecilia Nielsen Aasen (1794-1844) |
| Søskende | Ilia Fibiger |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Kvinderetsforkæmper, forfatter, romanforfatter |
| Kendte værker | Clara Raphael, Minona |
| Genre | romaner/noveller |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Mathilde Lucie Fibiger (født 13. december 1830 i København, død 17. juni 1872 i Aarhus) var en dansk forfatterinde, der i sin debutroman Clara Raphael fremsatte banebrydende tanker om kvindens frigørelse og hendes begrænsede muligheder for uddannelse, udvikling og uafhængighed.
Familie og opvækst
Hun var datter af Margrethe Cecilia Nielsen Aasen (1794-1844) og officer og militærforfatter Johan Adolph Fibiger (31. maj 1791 på Snoghøj Færgegård-26. august 1851 i København). Mathilde blev født som den yngste af ni børn og voksede op i et hjem præget af litterære, politiske og nationale interesser[1].
Foto: Thora Hallager
Fra Det Kongelige Bibliotek
Arbejdsliv
Mathilde boede i en periode i København sammen med sin søster forfatteren Ilia Fibiger. De underviste, malede porcelæn og syede skjorter for at tjene penge. I 1849 rejste Mathilde Fibiger til Lolland som huslærerinde hos en skovriderfamilie på Maltrupgård nær Sakskøbing. Her skrev hun brevromanen Clara Raphael, der udkom i 1851.[1] Romanen består af 12 breve, hvoraf Clara Raphael skriver de 11 til veninden Mathilde. I sommeren 1852 boede Fibiger nogle måneder på Rønnebæksholm ved Næstved hos Marie Toft og N.F.S. Grundtvig, hvor hun skrev sin anden roman. I 1856 fik hun af enkedronning Caroline Amalie tilkendt en årlig understøttelse på 80 rigsdaler, og med den i hånden kunne hun føre sin egen husholdning som syerske og oversætter fra tysk. Finansminister C.E. Fenger hjalp hende til at få en uddannelse som telegrafist, hvorefter hun i 1866 blev ansat ved Den Danske Statstelegraf som den første kvindelige tjenestemand. Hun arbejdede først som telegrafist i fire år i Helsingør, var dernæst stationsbestyrer i Nysted og endte til sidst i Aarhus.[1]
Forfatterskab
Clara Raphael, Tolv Breve skildrer livet for en ung kvinde, der arbejder som guvernante i provinsen. Hendes ideer om hendes selvstændighed passer ikke lokalbefolkningen, og hun beslutter sig til at gøre Damernes Emancipation til sit livsmål. Der er klare paralleller mellem bogen og Mathilde Fibigers eget liv. Bogen udkom omkring jul 1850 (på titelbladet: 1851). Hun var 20 år. Den havde forord af ingen ringere end Johan Ludvig Heiberg).
Set i lyset af den omvæltning, det danske samfund oplevede i 1848-50, var bogens ideer for vidtgående for mange, og den livlige debat, der fulgte i løbet af 1851, fik navnet Clara Raphaelfejden. Selv de negative anmeldere anerkendte Fibigers litterære talent, og selv om forbindelsen til Heiberg blev afbrudt, og Heiberg aldrig forsvarede Fibiger, skaffede bogen hende kontakt med Hans Egede Schack og Meïr Aron Goldschmidt. De havde kritiseret bogen sønderlemmende. Og med N.F.S. Grundtvig, som havde hilst den velkommen som ægte dansk og ægte menneskelig. Mathilde Fibiger bidrog til fejden med to skrifter: et forklarende skrift om kvindefrigørelsen og en novelle, som viste forskellene på de to køns vilkår.
I sine senere bøger En Skizze efter det virkelige Liv (1853), og Minona (1854) tager Fibiger livtag med sin ungdoms radikalitet. Væsentligst er Minona, som med sin komplicerede og højt opspændte incesthistorie er hendes betydeligste litterære værk. Romanen var ingen skandalesucces, kun skandale. Fibigers skønlitterære forfatterskab blev aldrig fortsat.
Kvindesagen
Fibigers debutroman, Clara Raphael, havde stor indflydelse på kvindebevægelsen, og derfor regnes hun ofte som Danmarks første kvindesagsforkæmper. Hun blev derfor inviteret til at være medlem af Dansk Kvindesamfund fra dets stiftelse i 1871. Dansk Kvindesamfunds Mathildeprisen er opkaldt efter hende. Den blev oprettet i 1970 og gives til kvinder, mænd, organisationer, virksomheder og andre, der på afgørende måde arbejder for gennemførelsen af den fulde retslige og faktiske ligestilling mellem kvinder og mænd.[1] Ligeledes opførte Kvindernes Boligselskab bygningen Clara Raphaels Hus i 1918-20 på Østerbrogade 85 i København Ø, med 150 værelser, restaurant og vaskeri. Ejendommen blev opført med det formål at bygge en ejendom til selverhvervende kvinder, hvilket stadig var meget nyt og usædvanligt, ligesom det var svært for enlige kvinder overhovedet at opnå en bolig. Huset fungerer fortsat den dag i dag.[2]
Bibliografi
- 1851 – Clara Raphael, Tolv Breve
- 1853 – En Skizze efter det virkelige Liv
- 1854 – Minona. En Fortælling
Om Mathilde og Ilia Fibiger
- Margrethe Fibiger (1891), Clara Raphael - Mathilde Fibiger - Et Livsbillede, København: P.G. Philipsens Forlag, Wikidata Q65525256
- Margrethe Fibiger (1894), Et Kvindeliv. Ilia Fibiger, København: Gyldendal, Wikidata Q65526142
Se også
Referencer
- ^ a b c d Mathilde Fibiger på Kvinfo.dk (Dansk Kvindebiografisk Leksikon)
- ^ "2020-3 Clara Raphaels Hus | Østerbro Lokalhistoriske Forening og Arkiv". Hentet 2026-08-26.
Eksterne henvisninger
- Mathilde Fibiger i Dansk Kvindebiografisk Leksikon på Lex.dk, tidl. Kvinfo.dk
- Mathilde Fibiger på Dansk Forfatterleksikon
- Samlede værker online og Forfatterportræt Arkiveret 28. november 2020 hos Wayback Machine på Arkiv for Dansk Litteratur
- Clara Raphael, Tolv Breve: Online udgave på Det Kongelige Bibliotek
- Minona. En Fortælling: Online udgave på Det Kongelige Bibliotek
- Mathilde Fibiger på gravsted.dk
- Mathilde Fibiger på Forfatterweb.dk
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.