Code of care

Code of Care er en dansk nonprofit-organisation, der arbejder for at styrke beskæftigelsesmulighederne for mennesker med særlige arbejdsbehov eller varierende…

Code of care
Code of Care
Grundlæggelse2011, Holstebro
TypeNonprofitorganisation (forening)
HovedkontorHolstebro, Danmark
BeliggenhedDanmark
GrundlæggerPeter Nørgaard
NøglepersonerRolf Eg Klint Sørensen (direktør)
Dorthe Zacho (bestyrelsesformand)
Eksterne henvisninger
Hjemmesidecodeofcare.dk
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Code of Care er en dansk nonprofit-organisation, der arbejder for at styrke beskæftigelsesmulighederne for mennesker med særlige arbejdsbehov eller varierende arbejdskapacitet. Organisationen engagerer Erhvervslivet i at åbne Arbejdsmarkedet, hvilket ifølge Code of Care ikke alene er et udtryk for socialt ansvar, men en værdiskabende indsats for virksomheder, individ og samfund.[1]

Baggrund og stiftelse

Code of Care blev stiftet i Holstebro i 2011 af Peter Nørgaard, grundlægger af Creative Company, med visionen om et mere inkluderende arbejdsmarked.[1] Siden september 2024 har Rolf Eg Klint Sørensen stået i spidsen for organisationen som direktør.[2]

Task Force-modellen

Kernen i Code of Cares arbejde er det, organisationen betegner som en Task Force - et lokalt erhvervsnetværk for virksomheder med interesse for socialt ansvar på arbejdsmarkedet. Netværkene finansieres af den kommunale beskæftigelsesindsats og drives i et partnerskab mellem kommunens beskæftigelsesindsats og Code of Care.[3] Fra 2011 til 2026 har organisationen etableret Task Forces i 24 kommuner: Aalborg, Albertslund, Allerød, Faaborg-Midtfyn, Favrskov, Fredericia, Greve, Hedensted, Holstebro, Hørsholm, Ishøj, København, Norddjurs, Odense, Silkeborg, Skive, Slagelse, Struer, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Varde, Vesthimmerland og Viborg.[4]

Resultater og dokumentation

Ifølge Code of Care har partnerskaberne skabt mere end 3.400 jobs i perioden 2016–2026, baseret på tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og indsendte oplysninger fra kommunerne.[1]

I 2018 modtog Code of Care puljemidler fra STAR og skabte 577 jobs, en målopfyldelse på 251%.[5]

I STARs anden satspulje fra 2020–2022 skabte Code of Care 913 jobs, som udover en målopfyldelse på 183%, stod for knap 68 % af alle skabte jobs.[6]

STAR gennemførte i 2023 en evaluering af anden udmøntningsrunde af satspuljen til udbredelse af virksomheders sociale ansvar, der sammenlignede fem indsatser. Evalueringen viste, at Code of Care skabte jobs til markant lavere enhedsomkostning end de øvrige indsatser: 7.443 kr. pr. skabt job mod 37.356 kr. for de fire andre.[7]

Kommunaløkonomiske gevinster

Den Sociale Investeringsfond (DSI), der samarbejder med kommuner og leverandører som Code of Care om beskæftigelsesindsatser under Ungeløftet, har på baggrund af Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) beregnet, at en kommune, der gennem Code of Care skaber 15 jobs over tre år ud over, hvad en ordinær indsats ville have skabt, kan forvente en nettogevinst på 3,7 mio. kr. over ti år (2025-priser, nutidsværdi). Bruttogevinsten er beregnet til 5,31 mio. kr., mens udgifterne til indsatsen estimeres til 1,35 mio. kr.[8]

Priser og anerkendelse

I 2025 modtog Code of Care Kongeparrets Socialpris for at bygge bro mellem virksomheder og kommuner, så mennesker med særlige arbejdsforudsætninger kommer ind i arbejdsfællesskabet.[9][10][11]

Code of Care er desuden nævnt af Reformkommissionen som eksempel på virksomhedsnetværk, kommuner samarbejder med, i rapporten "Nye Reformveje 3".[12]

Partnerskaber og samarbejde

Code of Care samarbejder med Den Sociale Investeringsfond, Professionshøjskolen Absalon, Aalborg Universitet, Væksthuset, Dansk Erhverv, Dansk Industri, GROW og Bikubenfonden. Organisationen er desuden partner i de nationale initiativer Ungeløftet og "En vej til alle", der retter sig mod de ca. 45.000 unge mellem 15 og 29 år, som hverken er i uddannelse eller beskæftigelse.[13]

Referencer

  1. ^ a b c "Om Code of Care". codeofcare.dk. Hentet 2026-06-18.
  2. ^ Dagbladet Holstebro Struer (2024-08-07). "Code of Care ansætter ny direktør". dagbladet-holstebro-struer.dk. Hentet 2026-06-18.
  3. ^ "Hvad er en Task Force?". codeofcare.dk. Hentet 2026-06-18.
  4. ^ "Overdragelses- og resultatcases". codeofcare.dk. Hentet 2026-09-01.
  5. ^ "Afrapportering over resultater fra første udmøntningsrunde af satspulje til udbredelse af virksomheders sociale ansvar" (PDF).
  6. ^ "Årsrapport 2023 – Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering". star.dk. Hentet 2024-03-07.
  7. ^ Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (2023-05-22). "Evaluering af anden runde af satspulje til udbredelse af virksomheders sociale ansvar". star.dk. Hentet 2026-06-18.
  8. ^ "Virksomhedsrettede indsatser". dsi.dk. Hentet 2026-01-26.
  9. ^ "Code of Care modtager Kongeparrets Socialpris 2025". kongehuset.dk. Hentet 2025-10-27.
  10. ^ Carsten Terp (2025-10-27). "De har lige fået Kongeparrets Socialpris: Her er vores artikler om den vestjyske forening". Impact Insider. Hentet 2026-09-01.
  11. ^ Carsten Terp (2025-10-27). "Royal prisvinder vil være den sociale lim mellem kommuner og virksomheder". Impact Insider. Hentet 2026-09-01.
  12. ^ "Faktaark til Nye Reformveje 3 – anbefalinger til del 1" (PDF). reformkommissionen.dk. Reformkommissionen. Hentet 2026-09-01.
  13. ^ "Ungeløftet – Den Sociale Investeringsfond". dsi.dk. Hentet 2026-06-18.


Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.